Hvor Egen Står

Om projektet

HVOR EGEN STÅR er en bog og en udstillingsrække, der tager publikum med rundt til 30 egetræer i hele landet.


I forlængelse af bogudgivelsen, sætter fotograf og kunstner chris1million udstillinger op med udvalgte billeder fra bogen. 


Rundt i hele Danmark kan man finde smukke, gamle egetræer med hver deres spændende historie. Egen er det ældste træ i den danske natur, og Kongeegen, der er landets ældste nulevende væsen, anslås at være 1500-2000 år gammelt.


I Danmark har vi ingen bjerge, men vi har de store egetræer, der kan give os samme følelse af at være en lille brik i det store hele. Vi er her kun et øjeblik, men træerne bliver stående gennem generationer.


Bogens bærende element er de mere end 100 fotografier, der bliver suppleret med kuriøse fortællinger om hvert træ, som bliver til små nedslag i danmarkshistorien. 


Alle træer er angivet med GPS-koordinater, så de er til at finde. Håbet er, at publikum vil opsøge den danske natur med fornyet nysgerrighed, kærlighed og respekt.


Bogen er skrevet af Christina Jensen og Tanja Brinks Toubro. Christina Jensen (chris1million) har derudover skudt alle billeder til bogen og udstillingerne.


Bogen er støttet af Folkesparekassens Fond og Lizzi og Mogens Staal Fonden.

Udstillingerne er støttet af Knud Højgaards Fond, Lizzi og Mogens Staal Fonden og DJ Fotografernes Ophavsretsfond.

UDSTILLINGER 


Løgumkloster Kirke

7. december 2025 - 15. februar 2026.

Fernisering 7. december


Reventlow-Museet

Juni-august 2026


Silkeborg Bad

Fællesudstilling: Langt ude i skoven

3. okt 2026 - 10. januar 2027 


- og flere på vej. Stay tuned!


Tidligere udstillinger


Træfolk, Juni 2025

Kulturhuset Skanderborg, 4. september - 8. oktober


Presse

Interviewforespørgsel eller behov for pressebilleder kontakt: 

Christina Jensen, christina@chris1million.dk